Aikido er grundlagt i Japan af Morihei Ueshiba.
Han respekteres som grundlæggeren og refereres til som O’sensei.
Roskilde Aikido Klub træner aikido, som den blev formidlet af Morihiro Saito sensei. Saito sensei var den af O’senseis elever, som trænede længst tid direkte under ham. Efter O’senseis død overtog Saito sensei ansvaret for Aiki Jinja’en (aiki-templet) og Iwama dojoen, hvor O’sensei havde boet og udviklet aikidoen, som vi træner den i dag. Efter Saito senseis beklagelige bortgang den 13. maj 2002, overgik ansvaret til Saito senseis søn, Hitohiro Saito, og efter kort tid overtog og uddelegerede Aikikai, og dermed grundlæggerens barnebarn Moriteru Ueshiba, ansvaret. Iwama dojoen ledes i dag af Hiroshi Isoyama.
Klubbens chefinstruktør har været på et længere træningsophold i Iwama, som han beretter om på siden: Uchi Deshi i Japan.
Aikidoens bevægelser er harmoniske og ofte cirkulære. For effektivitetens skyld er det hensigtsmæssigt at regne med, at modstanderen er stærkere end en selv. Derfor lærer man at undgå at sætte kraft mod kraft, for derigennem at kunne fælde/kaste modstanderen ved hjælp af deres egen kraft. I træningen bliver der lagt vægt på timing, balance, afstandsbedømmelse og placering i forhold til angriberen.
Mange af aikidoens bevægelser bygger på den japanske sværdkunst, som grundlæggeren Morihei Ueshiba integrerede med kropsteknikkerne. Træning med Jo (stav) og Bokken (træsværd) er derfor en vigtig del af træningen.
Aikido er en defensiv budo-form (budo betyder kampkunst), da offensiv opførsel ville være i uoverensstemmelse med moralen i budo. Samtidig betragtes det i traditionel japansk kampkunst som mere effektivt at udføre en teknik som modreaktion på et angreb end at skulle tage initiativ til et angreb. Dertil kommer så holdningen om, at budo kun er beregnet til selvforsvar.
Den defensive indstilling til kamp og fraværet af konkurrencer udgør den største forskel mellem aikido og andre mere moderne budo-former. Fraværet af konkurrence gør aikido tilgængelig for alle, uanset alder, køn og fysik.
For at få det største udbytte af træningen er det vigtigt, for begyndere såvel som øvede, at opfatte hver enkelt time som den første. Det er først når man tror at man “kan” teknikkerne, der er fare for at gå i stå. Jo mere erfaren man bliver, desto mere er der at revidere. Dette kræver både tålmodighed, åbenhed og viljestyrke. Til gengæld vil man kunne se en udvikling hele livet igennem.