En summarisk gennemgang af en træningstime.
Inden træning fejes måtterne. Dette gøres af to grunde: 1. For at få rene måtter; 2. For at få “fejet” mentalt og tømt tankerne for alle (u)nødvendige dagligdags bekymringer. Og derigennem blive klar og åben for at modtage undervisning.
Man sætter sig i rangorden (højst graduerede til højre). Instruktøren sidder forrest med ryggen mod eleverne og ansigtet mod “shomen” (fronten af dojo’en). Man bukker to gange hvorefter alle klapper to gange og bukker en sidste gang. Mens alle andre bliver nede i bukket, vender instruktøren sig rundt (med uret), bukker og siger “Onegaeshimasu”, som alle gentager.
Efter endt indledning er der opvarmning, hvor man kommer de fleste led og muskler igennem. Som regel vil der også være øvning af faldteknik (rullefald forlæns/baglæns, sidefald) m.m.
Instruktøren vælger derefter en elev, som bliver kaldt op som “uke” (den som modtager teknikken/den angribende).
Når instruktøren har vist den pågældende teknik, bukker alle, siger “Onegaeshimasu”, og man finder en partner at træne med. Når man træner aikido, sker det i par eller grupper af tre. Våben suburi (grundslag) trænes dog alene.
Når teknikken trænes, er det altid den højestgraduerede, der øver teknikken først. Herved får partneren, som måske ikke kender teknikken, mulighed for at se den igen, inden man selv skal øve den.
Ved kropsteknikker træner man både venstre og højre side. Man skiftes til at angribe og forsvare sig. I starten foregår det som et samarbejde, for at lære bevægelser og form at kende, men jo bedre (mere øvet) man bliver, desto mere er det muligt at lave angreb og teknikker mere spontant. Dette fører til en større effektivitet i udførelsen af teknikker.
Når timen er slut, gentages indledningsritualet. Dog siges der denne gang “Domo arigato gozaimashita (sidste ord udtales “gosaimasta”). Herefter bukker man siddende for den person, man trænede med sidst, og gentager ordene.
Efter dagens sidste time rengøres dojo’en igen, for mentalt at afslutte på en god, korrekt og “ren” måde.
Man sammenligner ikke sig selv med andre, men træner derimod kun for at blive bedre i forhold til sig selv. Belønningen er et effektivt selvforsvarssystem, som man kan træne og udvikle sig i livet igennem.